Gå til hovedindhold

Test af Raffle Scripts

Test af Raffle Scripts

Indhold

    Søgefunktionen og chatbotten leveres af et dansk firma, og er drevet af kunstigt intelligens. De bruger udelukkende indholdet fra hjemmesiden som datagrundlag, og det opdateres hver weekend. 

    Vær opmærksom på, at de opsummeringer som søgefunktionen giver, og de svar som chatbotten kommer med, er baseret på generativ AI. Derfor kan de indeholde fejl. Tjek altid oplysningerne selv, inden du handler på dem, via de links til indholdet på hjemmesiden, som vises efterfølgende.

    Når du søger eller chatter må du aldrig skrive personlige oplysninger som fx navn og CPR-nr. 

    Søgefunktionalitet

    Øverst på siden, i højre hjørne, finder du en rund knap med et forstørrelsesglas. Når du klikker på den, åbner et søgefelt hvor du kan skrive dit spørgsmål. Skriv gerne en helt sætning frem for et enkelt ord, da den kunstige intelligens bedre kan regne ud, hvad du beder om.

    Vi har lavet fem genveje til svar, ud fra de mest brugte søgninger. De vises neden under søgefeltet og fungerer som knapper, der leder direkte til svaret.

    Først viser vi en automatisk genereret opsummering af svaret, baseret på det indhold, som ligger på hjemmesiden. Derefter viser vi dig link til de sider på hjemmesiden, hvor indholdet ser ud til at passer med det, du leder efter. Søgeresultaterne bliver løbende optimeret ud fra brugerinteraktion og feedback.

    Brug chatbotten på dit eget sprog

    Chatbotten er en hjælpende hånd, der kan svare på spørgsmål og vise dig hen til relevante sider. Den har ingen forståelse af sprog generelt, men ud fra sandsynlighedsberegning kan den svare dig på det sprog, som du taler til den. 

    Du finder chatbotten i nederste hjørne af skærmen. Den kan fx hjælpe dig med:

    • Hvad tid åbner borgerservice i dag?
    • Hvor kan jeg finde en legeplads?
    • Hvordan bruger jeg Genbrugsstationen?

    Når du klikker på link fra chatbotten ind til indholdet på hjemmesiden, vil noget af siden være fremhævet med lilla baggrundsfarve. Det er for at markere hvilket indhold på siden, som chatbotten har baseret sit svar på.

    Vær opmærksom på, at chatbotten ikke har adgang til dine personlige sager og kan ikke oprette sager på dine vegne. Hvis du ønsker at starte en sag hos Brøndby kommune, skal det ske via de normale kanaler. Vi hjælper dig gerne i gang, og du kan kontakte Borgerservice eller den relevante forvaltning for mere information.

    Vi lærer, uden at kende dig

    Dine søgninger og spørgsmål til chatbotten bliver gemt i anonymiseret form, så vi kan se, hvilket indhold på hjemmesiden der mangler, er uklart eller kan forbedres. Oplysninger som for eksempel husnumre bliver automatisk fjernet, inden vi gemmer data.

    Klik på linket nedenfor for at åbne Raffle overlay (søgemulighed). Klik på ikonet i højre hjørne for at se Raffle chatbot.

    Sidst opdateret: 8. juli 2025